Modersmålskredsen

Abonnement kan tegnes her. Indholdet er som følger: 

Ari Páll Kristinsson (f. 1960), ph.d., er forskningsdocent og daglig leder af sprogrøgtsafdelingen på Árni Magnússon-instituttet i islandske studier, som er knyttet til Islands Universitet. Han har tidligere bl.a. været direktør i Islandsk Sprogsekretariat, sprogkonsulent i Islands Radio og har undervist på Islands Universitet. Ari Páll har skrevet bøger og en række artikler om islandsk sprog, sprogbrug og sprogpolitik.

Pernille Folkmann (f. 1973) er cand.mag. i dansk og arbejder som redaktør på Svensk–Dansk Ordbog for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I hendes studium har hun fokuseret på sproghistorie, dansk som andetsprog og sociolingvistik. Inden hun begyndte at arbejde på Svensk–Dansk Ordbog, arbejdede hun som adjunkt i dansk på Lunds Universitet. Hun er tosproget med dansk og svensk, da hun er vokset op i Sverige med danske forældre.

Arild Hald Kierkegaard (f. 1979) er overbygningsstuderende (historie og nordisk filologi).

Torben Boas (f. 1940) er tidligere advokat gennem 28 år med fagområde bl.a. inden for søret og immaterialret. Har beskæftiget sig med sprogfilosofi, herunder sprogets rolle for forståelsen af det komplementære mellem teologi og jura, bl.a. set i Riberssagen, der verserede i ca. ni år for domstolene og fandt sin endelige afgørelse ved Højesteret i 2005.

 

Klik på billedet for at se for- og bagside i PDF.

Af Emil Melchior Mikkelsen

FORSVAR FOR DANSK: Lad os få en sproglov, der forsvarer det danske sprog

Den 8. september modtog professor Jørn Lund Modersmål-Selskabets pris. Denne begivenhed leder tankerne tilbage på, da prismodtageren var formand for Kulturministeriets Sprogudvalg … til en tid, hvor sprogdebatten næsten blussede op.

Kommissionens udspil til en dansk sprogpolitik var hverken chokerende eller visionært og indeholdt nok mere skidt end kanel.

En ting er dog sikkert, der kom ingenting ud af anstrengelserne, idet Danmark stadig ingen sproglov har. Dette til trods for, at vi behøver den mere end nogensinde.

En tur ned ad en hvilken som helst gågade bombarderer sagesløse danskere med udtryk som sale, quick food og personal shopper.

En kanalrundfart på fjernsynsapparatet vil byde på danske kanaler med navne som News og Update.

Tanken er tilsyneladende den, at engelsk er smart og caffelatteagtigt, imens dansk er bondsk, klodset og brun sovset! Hvor ofte hører man ikke smarte typer udgyde verbale stinkbomber som »dansk er fattigt« og »engelsk lyder li’som bedre«? Min påstand er, at disse karl-smartske typer ikke just er velbevandrede udi det danske sprog, og at opstødene mest er et udtryk for uvidenhed og rodløshed.

Størst er problemet dog, når det danske sprog mister domæne til engelsk inden for videnskaben.

Flere fagområder har som erklæret mål at aflive bondesproget, mens andre allerede har sænket øksen – her tænkes særlig på de tidligere handelshøjskoler, der nu, i globaliseringens uhellige navn, har omdøbt sig selv til noget mere ‘fancy’.

Domænetabet på de danske videregående uddannelser, eksemplificeret ved danske undervisere, der på gebrokkent engelsk underviser danske elever, er ikke kun en skændsel for øret og stoltheden.

Tendensen skaber nogle langt mere dybtstikkende problemer, både for samfundet, dets borgere og videnskaben selv.

Det, der sker, når man lader al videnudvikling foregå på et fremmedsprog, er, at man afskærer viden fra folket og folket fra viden. Man murer sig inde i sit elfenbenstårn.

Denne distancering fra den faktiske verden er ingenlunde i tråd med dansk universitetstradition og ingenlunde ønskværdig.

Man kan spørge til, hvad værdien af samfundsstudier er, hvis resultaterne kun når til de akademiske miljøer og ikke ud i selve samfundet? Hvad er alverdens visdom værd, hvis den er muret inde i elfenbenstårnet og står som et distancerende symbol på den himmelvide forskel mellem elite og folk? Faktum er, at engelsk sniger sig ind i medierne, i tilbudsaviserne, i hverdagssludderen og så sandelig også i skolebøgerne.

Det er på tide, at vi tager vores sprog alvorligt og får en sproglov, der forsvarer det danske sprog!

Emil Melchior Mikkelsen er stud.jur. og formand for Konservative Studenter. Indlægget har tidligere været bragt i Politiken

Tidsskriftet Budstikkens andet nummer er ude. Abonnement kan tegnes her. Indholdet er som følger:

Kenneth Konrad Knudsen (f. 1980) er tidligere uddannet kontorassistent og nu studerende ved Journalisthøjskolen i Aarhus.

Ragnhild Ljosland (f. 1979) er PhD i nordisk språkvitenskap fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet på avhandlingen “Lingua franca, prestisjespråk og forestilt fellesskap: Om engelsk som akademisk språk i Norge” (2008). Hun er nå ansatt ved Centre for Nordic Studies, Orkney College, Orknøyene.

Hanne Smith Pedersen (f. 1967) er cand.mag. i retorik og musik, ekstern lektor i stemmebrug og fonetik på retorikstudiet ved Københavns Universitet og stemmebrugskonsulent i Fonegs Kommunikation. Med udgangspunkt i retorikfaget har hun specialiseret sig i at rådgive og undervise i mundtlig kommunikation. Hovedvægten ligger på at vejlede professionelle stemmebrugere såsom undervisere, advokater og projektledere inden for stemmetræning, retorik, fonetik og mundtlig formidling.

Ejvind Rosenberg (f. 1949), cand.ling.merc. (engelsk/spansk) & translatør (engelsk). Driver oversættervirksomheden De facto translation.

Klik på billedet for at se for- og bagside i PDF.

Ekstra Bladets skarpe tv-anmelder gennem mere end tyve år, Hans Flemming Kragh alias “Gogge”, skriver på bagsiden af EB 12/7 om dansk fjernsyns behandling af sproget:

Jeg er enig med den læser, som giver eksempler på modeord:

‘Coaching’, ‘event’, ‘implementering’, ’spidskompetence’. Jeg vil gå så vidt som til at advare mod folk, der bruger disse ord.

Det samme gælder ‘at please’ i stedet for ‘behage’, ‘italesætte’ (jeg ved ikke engang, hvad det betyder), ‘på den lange bane’ i stedet for ‘i det lange løb’. ‘Agenda’ i stedet for ‘dagsorden’, ’sale’ i stedet for ‘udsalg’. Man skal aldrig handle i en butik, som har ‘SALE’.

Disse påfugleord er lånte fjer. De er advarselssignaler. Disse sprogbrugere har ikke rent mel i posen. Og det er jo meget rart at vide.

I Modersmålskredsen er vi enige med Gogge. Der er faktisk ingen rimelig grund til at lægge sine penge hos forretningsdrivende, der som led i markedsføringen har valgt at spille på danskernes sproglige mindreværdskomplekser.

Sprogbevidste forbrugere, tak!

Modersmålskredsens blog er nomineret i LexioPhiles’ afstemning “Top 100 Language Blogs 2009″.

Man kan stemme på Modersmålskredsen eller en anden sprogblog i kategorien “Language Teaching” ved at følge nedenstående henvisning:

http://www.lexiophiles.com/language-blog-toplist/top-100-language-blogs-2009-voting-language-teaching

Engelsk er blevet det absolutte højprestigesprog i Danmark, og derfor ses engelske gloser ikke sjældent anvendt til sproglig forskønnelse og sløring - især inden for virksomhedernes markedsføring, men også det indholdstomme ledelsessprog (management) kunne nævnes.

Tendensen synes nu også at have ramt Haderslev Kommune, hvorom Bent Iversen, spidskandidat for SF til byrådsvalget, skriver i Haderslev Ugeavis:

Der har bredt sig en mystisk tendens til, at der bliver anvendt engelske gloser i det kommunale sprog. Om det er borgmesteren eller nogen i forvaltningen, der står bag dette, er jeg ikke helt klar over. Hvad jeg kan se, er imidlertid, at de engelske gloser skal dække over noget ubehageligt, som i hvert fald borgmesteren ikke bryder sig om bliver fortalt alt for direkte.

Det begyndte med begrebet “turn-around”, som borgmesteren forsøgte at fortælle os betød, at udviklingen skulle vendes. Nu var det slut med besparelser. I den virkelige verden ser det nu sådan ud, at turn-around vist bedst kan oversættes med fortsatte besparelser.

Voksenudvalget har haft en gevaldig budgetoverskridelse på etablering af centralkøkken på Haderslev Sygehus. Næsten 6 mio. - tæt på en tredobling af anlægsbudgettet. Men også det kan et par engelske gloser tilsyneladende dække over. I sin sagsfremstilling forklarer Voksenserviceforvaltningen, at overskridelsen skyldes et “go and stop” forhandlingsforløb. Jeg tror, at der menes, at det blev et langvarigt forløb, før aftalen blev indgået.

Senere forklares, at Voksenservice blev sat i “gamblers dilemma”. Her kunne man nok i stedet have skrevet, at da først aftalen var indgået, sad man i saksen, og udgifterne løb løbsk.

Jeg vil tillade mig at bede om, at vi slipper for disse smarte gloser. Vi er nemlig mange, der har afsløret, at det blot skal dække over noget, man ikke helt vil stå ved. Skriv dansk og stå ved tingenes reelle tilstand, men I må da også gerne bruge lidt synnejyske gloser - det sprog forstår borgmesteren også.

Grønlandsk bliver nu officielt sprog

Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside 2/6 2009

http://www.kommunikationogsprog.dk/index.asp?nyhedsid=2175

“21. juni 2009 fejrer grønlænderne Hjemmestyrets 30-års fødselsdag og fejrer samtidig overgangen til Selvstyre. Et af de markante træk ved Selvstyre-loven er at den ophøjer grønlandsk til Grønlands officielle sprog – modsat under Hjemmestyre-loven som blot fastslog at det grønlandske sprog er ”hovedsproget”, og at såvel grønlandsk som dansk kan anvendes i offentlige forhold. Denne sproglige forskel i lovteksten er et markant skridt for grønlænderne.” 

Af Randi Benedikte Brodersen, Sprogmuseet 3/6 2009

http://sprogmuseet.dk/dialekter/danske-dialekter-lever-i-virkeligheden/

“På papir er det til gengæld det letteste i verden at tage livet af dialekterne med en enkelt sætning. Og det er der efterhånden mange sprogforskere og andre der har gjort i hundredvis af år. Og selv om mennesker og dialekter er hårdføre, er det rent mentalhygiejnisk ikke sundt når nogen råber død over dialekterne gang på gang på gang. Det er som regel sprogforskere fra Københavns Universitet – og bare nogle få, men de råber højt – som bruger dødsmetaforen og giver den til journalister som åbenbart er glade for den. Der er magt i sprog og medier.”

Af Gry Bartroff Gaihede, Universitetsavisen 10/6 2009

http://universitetsavisen.ku.dk/dokument9/nyhedsarkiv/2009/dokument122/

“Humanioras dekan, Kirsten Refsing, vil gøre kampen for sproget til allemandseje. Hun fortæller om det ny initiativ Ja til Sprog”.

Af Inge S. Rasmussen, Sermitsiaq 11/6 2009

http://sermitsiaq.gl/politik/article87200.ece

“Siumuts leder, Aleqa Hammond, mener at befolkningen må “gøre sig mange tanker”, ved at opleve at landsstyret nu også rummer dansktalende medlemmer.

- I mine øjne er det synd at det grønlandske sprog ikke længere er det stærkeste sprog i et landsstyre, hvor hovedparten af landets befolknings sprog ikke længere bruges, siger Aleqa Hammond, der går ud fra at landsstyremøderne nu skal holdes på dansk.”

Af Lisbeth Verstraete Hansen, Sprogmuseet 11/6 2009

http://sprogmuseet.dk/sprogpolitik/holdninger-til-brugen-af-engelsk-rapport-fra-norsk-erhvervsliv/

“At blot lidt mere end hver tiende (12%) virksomhedsleder mener, at engelsk fremmer effektiviteten internt i virksomheden er et overraskende lavt tal, og man fristes til at spørge, hvorfor i alverden der bruges stadig mere engelsk i reklamer og markedsføring, hvis de færreste tror på, at det rykker ved forbrugeradfærd eller fremmer effektiviteten? [...]

Det store ubesvarede spørgsmål er, om den stigende brug af engelsk er et resultat af bevidste beslutninger, eller simpelthen en ureflekteret opfattelse af, at hvis bare der bruges engelsk, så er virksomheden (eller uddannelsesinstitutionen for den sags skyld) pr. definition internationaliseret og rustet til at tage kampen op mod … ”globaliseringens udfordringer”, hvad det så end er…”  

Af Ulla Gjedde Palmgren, Weekendavisen 12/6 2009

http://sprogmuseet.dk/sprogpolitik/ja-til-verden/

“Selv om de syv initiativtagere er enige om, at der skal gøres noget, har de dog forskellige indfaldsvinkler til sprog - og kan for eksempel næppe mønstre en fælles holdning til engelsk som undervisningssprog på de højere læreanstalter - er de dog blevet enige om fem punkter, der skal prioriteres højt i netværket:

1) Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed.
2) Vi skal være bedre til engelsk.
3) Engelsk er en selvfølge, men langtfra nok.
4) Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes.
5) Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne.”  

Af Morten Zahle, Jyllands-Posten 19/6 2009

“Madudbringning og madlevering er for pensionister, mens foodservice er for unge travle mennesker, der er så hængt op i deres vigtige arbejdsliv, at de har brug for foodservice,” forklarer Pia Jarvad. Hun har gennem mange år forsket i, hvordan engelsk har fået en særlig position i det danske sprog.

“Engelske ord signalerer smarthed, at man er med på noderne, og at man er en del af det moderne samfundsliv. Derfor møder man mange engelske ord i markedsføring - i reklamer for alt fra læbestifter til legetøj, hvor målgruppen er børn, som ikke engang kan sige et ord på engelsk,” fortæller Pia Jarvad.”  

Af Jens Christian Grøndahl, Berlingske Tidende 20/6 2009

“Så meget desto mere katastrofalt er det i al sin kortsynede kulturløshed, når man i det danske uddannelsessystem tilsyneladende har sat sig for at afvikle sprogene som selvstændige discipliner med undtagelse af engelsk, der i det globaliserede videnssamfund mere end nogensinde fremstår som dominerende lingua franca.

Der er ingen vej uden om engelsk, men at opfatte fransk, tysk eller spansk som en unødvendig luksus er ensbetydende med at give os selv en meget beskeden og nødtørftig standard for, hvad vi ikke synes, vi kan undvære. Det kan også blive for kummerligt alt sammen, og man må have lov at spørge til berettigelsen af begrebet “videnssamfund”, når det snarere er uvidenheden, der vokser, ikke bare om sprogene, men også om de mennesker, der taler dem.”  

Af John Holten-Andersen, lektor ved DTU, Information 20/6 2009

http://www.information.dk/195198

“Engelsk terminologi spreder sig til alle brancher, til sporten og til uddannelsessystemet. Det kan være fint i en global verden, men vi kommer til at mangle alle de nuancer, flertydigheder og historisk bestemte betydningssammenhænge, som et livslangt kendskab til et indfødt sprog giver.”  

Jyllands-Posten 23/6 2009

http://jp.dk/morgenavisen/puls/article1732713.ece (kræver logind)

“Torben Brandt: Det er selvfølgelig klart, at en reklamemand siger ja til, at engelsk snart vil indgå som en naturlig del af det danske sprog. Marketingsproget er jo fyldt med engelske udtryk. Men i stedet for ukritisk bare at acceptere, at flere og flere engelske udtryk indgår i sproget, burde vi gøre som Norge og Sverige og prøve at finde et tilsvarende udtryk på dansk. Her burde Dansk Sprognævn finde tilsvarende danske ord”.  

“Gruppen er for alle os, der ønsker at bevare og styrke det nordiske sprogfællesskab, og som har indset vigtigheden af, at skandinaver fortsat kan tale sammen på deres modersmål, forstå hverandres film og tv-programmer og læse hinandens aviser og litteratur - samt at øvrige nordboer kan kommunikere på nordisk plan ved hjælp af skandinavisk.

Vi er kritiske over for den nedprioritering af det nordiske sprog- og kulturfællesskab, der længe har fundet sted, og ønsker som et nødvendigt svar herpå at styrke samarbejdet mellem landene på både politisk og folkeligt plan.

Derfor siger vi:

Forsvar det nordiske sprogfællesskab!
Forsvar det nordiske språkfellesskapet!
Försvara den nordiska språkgemenskapen!”

http://www.facebook.com/group.php?gid=94978244493&ref=mf  

Af Jørgen Chr. Wind Nielsen, Forbundet Kommunikation og Sprogs hjemmeside 1/7 2009

http://www.kommunikationogsprog.dk/?id=1479

Den nye Facebookgruppe Forsvar sprogfællesskabet / Försvara språkgemenskapen præsenterer sig selv med følgende ordlyd:

Gruppen er for alle os, der ønsker at bevare og styrke det nordiske sprogfællesskab, og som har indset vigtigheden af, at skandinaver fortsat kan tale sammen på deres modersmål, forstå hverandres film og tv-programmer og læse hinandens aviser og litteratur - samt at øvrige nordboer kan kommunikere på nordisk plan ved hjælp af skandinavisk.

Vi er kritiske over for den nedprioritering af det nordiske sprog- og kulturfællesskab, der længe har fundet sted, og ønsker som et nødvendigt svar herpå at styrke samarbejdet mellem landene på både politisk og folkeligt plan.

Derfor siger vi:

Forsvar det nordiske sprogfællesskab!

Forsvar det nordiske språkfellesskapet!

Försvara den nordiska språkgemenskapen!

Gruppen bringer foruden debat og nyheder en række lænker til artikler om det nordiske sprogfællesskabs tilstand og fremtidsmuligheder.